Store Per

Vi skaber rammerne for fællesskab og hyggelige stunder, der klæder dit barn på til resten af livet

Fritidsklub med fokus på trivsel og udvikling

Store Per er vores fritidstilbud til eleverne i 3.-6. klasse. Det skal være sjovt at bruge sine eftermiddage i klubben, men det betyder ikke, at læring ikke også her er centralt. Gennem forskellige aktiviteter får eleverne opøvet deres samarbejdsevner og ansvarlighed i en uformel setting, hvor der er plads til alle.

Vi støtter dem i at navigere i sociale koder, løse små og store konflikter på en konstruktiv måde og øve sig i det vigtige samarbejde på tværs af klasserne. Det gør vi ud fra en anerkendende tilgang med fokus på trivsel og personlig udvikling.

Som med resten af skolen bruger vi ikke mobiltelefoner. Derfor kan du ringe på 22 58 80 22, hvis du skal i kontakt med os eller dit barn.

Aktiviteter til enhver smag

Vi skaber fællesskab gennem voksenstyrede aktiviteter, så børnene får mulighed for at finde hinanden og få nye venner – også på tværs af klasserne. Vi holder aftenåbent om tirsdagen, hvor vi for eksempel laver:

  • Den Store Bagedyst

  • Grillaften med vandkamp

  • Store Vampyr-middag (selskabsspil)

  • Tur på Bakken

  • Strandtur med is

  • Sæbefodbold

  • Air Trix/X-Jump

  • Lasergames

  • Zombierollespil (NERF-gun)

  • Tolder og smugler

Samtidig giver vi plads til, at eleverne får lov til at udforske egne interesser, opbygge dybere venskaber og håndtere sociale situationer på egen hånd. Hos os handler det pædagogiske fundament nemlig i høj grad om at bygge livsmod og selvtillid hos det enkelte barn. Eleverne kan bruge eftermiddagene på alt fra bordtennis og airhockey til kreative projekter og stikbold.

Tilmelding og afmelding til ferier

I forbindelse med ferier skal vi sikre, at der er voksne nok per barn. Derfor er det vigtigt, at forældre sørger for både at tilmelde og afmelde inden for tidsfristen. Er sedlen ikke udfyldt, betragter vi det som et fravalg. Skulle du have overset tilmeldingsfristen, er det muligt at tilmelde et barn mod et gebyr på 400 kroner. Beløbet dækker ekstra, uforudset personale.