Skolen

Flippet eller faglig?
Vi kommer fra områdets privatskoler, folkeskoler og flippede friskoler. Alle har noget godt at byde ind med. Og alle alene er “for meget”. Vi mener, at den bedste kombination er en knivskarp faglig profil, hvor det faglige fokus ikke drukner i temauger ingen egentlig ved, hvori fagligheden ligger eller tværfaglige uger der indeholder mere tvær end fag. Ej heller skal eller må det hele drukne i kongerækker og et forældet syn på læring. Qua vores blandede baggrund og mange års erfaring inden for skoleområdet mener vi, at vi har taget det bedste fra alle tre verdener. Noget vi har savnet på vores respektive tidligere arbejdspladser – privatskoler, kommuneskoler og friskoler.

Heldagskole og Skolereform?
Vi tror ikke på ideen om heldagsskolen. Heldagsskolen gør alle mere ens ud fra laveste fællesnævner. Et vigtigt mål med heldagsskolen er, at man skal være mere sammen med lærere og have mere voksenstyret fysisk aktivitet og dermed mere tid som skolen disponerer over og mindre tid, som forældrene og barnet selv disponerer over. Vi tror på værdien af at kunne lege, være sammen med kammerater, være sammen med moster Anna, være sammen med bedsteforældre eller have et fritidsjob. Nogle vil gerne bare hjem og være alene. Andre forældre synes, det er helt ok, at barnet slapper af med en ipad og andre igen på legepladsen i fri leg, der ikke er voksenstyret. Vi mener, at det er essentielt, at de store børn i udskolingen lærer at tage ansvar for deres eget liv, deres egne lektier og muligheden for at tage et fritidsjob eller gå til sport.  Hos de mindste børn er det essentielt, at de får lov til at lege selvstændigt.

“Forestil dig en gruppe børn, der er i gang med en intens leg i et univers, de selv har fundet på. Den slags leg er fuldstændig central for børns udvikling. Derfor bør vi beskytte den – lidt som en truet dyreart. Men dele af folkeskolereformen, dagtilbuddenes læreplaner og en i stigende grad struktureret og rutinefyldt børnehverdag, sætter legen under pres. Det er budskabet fra UCC-forsker Søren Smidt, legeforsker Carsten Jessen og den professionelle leger og tegner Anders Morgenthaler”
Klik og læs hele artiklen her:

Der er ingen undersøgelser, der underbygger, at flere timer giver et bedre resultat. Tværtimod! Det eneste vi mener, det med sikkerhed medfører, er mere skoletræthed samt manglende evne til selv at disponere over egen tid, mærke efter hvad man har brug for… og ja, selvfølgelig en grundlæggende indstilling til, at hvis det er vigtigt for mig, tager samfundet sig af det. For med skolereformen siger man, at man ikke har tillid til, at forældre lærer deres børn det, de skal. At samfundet/skolen skal sikre, at børn lærer det de skal – og ikke kun fagligt – derfor skal de være endnu mere på skolen.

Skolereformen er et skrivebordsprojekt og et embedsmandsarbejde. Den indeholder gode ideer, potentiale og gode elementer. Vi tager det med. Men den indeholder rigtig mange ting, der ikke fungerer i praksis. Den brutale inklusion, øgede tid med lærerne, mindre tid til at skabe relationer der ikke er lærerstyret, undersstøttende undervisning, “virkeligheden ind i skolen”, den begrænsede tid tilbage til sport, fritidsjob og ikke mindst lærere der er “metaltrætte”. På Per Gyrum Skolen er vi ikke “metaltrætte”. Her kan vi stå inde for det fagligt. Her kan vi stå inde for det menneskeligt. Her er vi engagerede!

Fravær, vikartimer, spildtimer – fravær blandt lærere
En følge af skolereformen og den nye arbejdstidslov vil fra august 2015 medføre endnu flere vikartimer end hidtil. (I 2013/14: i gennemsnit 13 sygedage fordelt på 40 undervisningsuger). Fra august 2014 skal en sygedag følges op med en vikardækning næste formiddag, så læreren kan forberede sig. Det gør vi selvfølgelig ikke hos os, da det er en bureaukratisk, teknokratisk og ufleksibel løsning, der kun medfører endnu flere vikartimer. Hos os har vi tillid til, at læreren selv ved, hvad der skal til, for at kunne gennemføre den  bedst mulige time. Engagerede lærere giver bedre undervisning. Engagerede lærere giver mindre lærer-fravær og bedre elever.

Stor eller lille skole?
Vi tror på, at nogle børn godt kan tåle at være et stort sted med masser af forskellige voksne og en masse forkellige børn, hvor barnet i den grad kan boltre sig i nye bekendtskaber og udskifte relationer… men vi tror også på, at der er en stor gruppe børn, der ikke trives i de meget store miljøer, folkeskolen efterhånden har udviklet sig til. Med de mange skolesammenlægninger, årgangsundervisning, holddeling, skolereformen m.m. er der en tendens til, at man glemmer de mange, mange børn, der ikke trives i dette kæmpe udskiftelige og foranderlige miljø. Vi mener samtidig, at denne “alle-har-ansvaret” i virkeligheden bliver til ingen-har-ansvaret. Vi tror ikke på, at det enkelte barn bliver set. At man kender børnene godt nok til at huske, at lige det her barn blot skal have tingene sagt to gange, eller at den umiddelbart “frække dreng” i virkeligheden er lidt usikker og derfor spiller klovn. At man har tid og “ejerskab” over den stille dreng og stille pige, at de også skal have deres del af tid, spørgsmål og kram, selvom de hverken forstyrrer eller fylder eller er inkluderet. Ja, vi mener kort sagt, at alle de bitte små episoder, der kunne have været en mulighed for at hjælpe barnet til at forstå sig selv og hvordan en bedre handlemåde kunne være, drukner i en hel masse forkellige børn og voksne. Vi synes, at der mangler et tilbud til de børn, der trives bedst i “små” rammer – eller blot i ikke kæmpe rammer og stordrift.